{"id":64,"date":"2023-08-10T18:33:17","date_gmt":"2023-08-10T18:33:17","guid":{"rendered":"https:\/\/signeadrian.dk\/?page_id=64"},"modified":"2026-04-04T11:07:54","modified_gmt":"2026-04-04T11:07:54","slug":"tekst","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/signeadrian.dk\/?page_id=64","title":{"rendered":"Tekst"},"content":{"rendered":"\n

Morgenh\u00e5r<\/h3>\n\n\n\n
\n
\n

Kunsthistorikeren<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Kunsthistorien har h\u00e5ret ofte spillet rollen som det sted, drifterne gemmer sig. Og er h\u00e5ret uredt og uglet, s\u00e5dan som det oftest er efter s\u00f8vn\u00aden, er symbolikken s\u00e5 meget mere dramatisk. <\/p>\n\n\n\n

H\u00e5rets po\u00adten\u00adtiale ses tydeligt i de mange versioner af \u2018Samson og De\u00adli\u00adlah\u2019, fra Cranach den \u00c6ldre over Rubens til moderne ma\u00adle\u00adr\u00ade som Max Liebermann. Men h\u00e5ret spiller ogs\u00e5 en central rolle som mark\u00f8r af det intime hos kunstnere som Degas, hvor vi kommer med helt ind i privatsf\u00e6ren under kvindernes toilette. H\u00e5ret er s\u00e5ledes b\u00e5de farligt og dragende, fyldt med ut\u00e6mmet beg\u00e6r og sensua\u00adli\u00adtet. Det er et tegn p\u00e5 den fy\u00adsi\u00adske krop, og optr\u00e6der derfor oftest i velplejet og opsat form!

Trine Ross, 2012<\/em><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n

Filosoffen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Med hverdagens formfuldendte kombinationer af frisurer og kl\u00e6\u00adder, ikl\u00e6der vi os uniformer der skaber og fort\u00e6ller historien om hvem vi er \u2013 og ikke mindst hvem vi ikke er.<\/p>\n\n\n\n

Hvor hverdagens frisurer med\u00advidner om forskelle, er morgen\u00adh\u00e5ret den f\u00e6lles uniform af individuelt og altid foranderligt kaos, der blidt ikl\u00e6des os under s\u00f8vnen.<\/p>\n\n\n\n

Morgenh\u00e5ret er en uniform, vi ikke selv har valgt \u2013 en f\u00e6lles\u00admenneskelig dragt, vi ikke selv har formet.<\/p>\n\n\n\n

En dragt som \u2013 hvis vi er op\u00adm\u00e6rk\u00adsomme p\u00e5 det \u2013 k\u00e6r\u00adkomment minder os om, at vi altid ogs\u00e5 er mere end hver\u00addagens rollegivende og reducerende uniformer.

Janus Hecht, 2012<\/em><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n

Antropologerne<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Purity and Danger<\/em> beskriver Mary Douglas, hvordan snavs er \u2018matter out of place\u2019, fordi snavs strider imod den sociale orden. F\u00e6nomenet morgenh\u00e5r er en slags \u2018matter out of place\u2019, fordi h\u00e5ret er rodet og i uorden, men ogs\u00e5 fordi h\u00e5ret ikke passer ind i samfundets orden. Som et levn fra nattens mere eller mindre bevidste handlinger er morgenh\u00e5r ikke direkte \u2018danger\u2019<\/em>, men bestemt heller ikke \u2018purity\u2019<\/em>. Derfor optr\u00e6der det som et tabu, for intimt at dele med andre, udover nogle f\u00e5 indviede.<\/p>\n\n\n\n

Sebelelo Kirstine L. Mohapeloa & Rikke Ulk, 2012<\/em><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Signe Adrian om morgenh\u00e5r<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I serien \u201eMorgenh\u00e5r\u201c unders\u00f8ges menneskers morgenh\u00e5r. Hvordan geb\u00e6rder det sig? Hvad laver egentligt det morgenh\u00e5r, som de fleste sletter sporene efter s\u00e5 snart t\u00e6erne har ramt badev\u00e6relsesgulvet? Hvad har morgenh\u00e5r egentligt gang i?<\/p>\n\n\n\n

Nogle har det hver dag. Andre slet ikke. Nogle f\u00e5r j\u00e6vnligt bes\u00f8g. Men hvad med den skaldede?<\/p>\n\n\n\n

Med god hj\u00e6lp fra natten finder morgenh\u00e5r sit helt s\u00e6regne udtryk. Det lever sit eget selvst\u00e6ndige liv. Sommetider splitter det sig op: en portion s\u00f8ger mod h\u00f8jre, en anden portion mod venstre, mens en rest r\u00e6kker op ad.<\/p>\n\n\n\n

Af og til stikker en lille anarkist-gruppe af fra resten og stritter fuldst\u00e6ndig modsat af den store h\u00e5rm\u00e6ngde. Modige og stolte st\u00e5r de sammen om en retning.<\/p>\n\n\n\n

Nogle h\u00e5r beslutter sig for en bue eller kr\u00f8lle, som kun el og kr\u00f8llejern ellers har patent p\u00e5. Nogle m\u00f8ver sig sammen p\u00e5 lidt plads og bliver til knuder. Opfindsomt byder det p\u00e5 nye kombinationer og linjer.<\/p>\n\n\n\n

Morgenh\u00e5r skeler ikke til \u00e6ldre eller ung, kendt eller ukendt. Fodbolddreng eller fotomodel, professor, fris\u00f8r, statsminister, hjeml\u00f8s \u2013 morgenh\u00e5ret fordeler sig gavmildt.<\/p>\n\n\n\n

Alligevel g\u00e5r folk sj\u00e6ldent p\u00e5 opdagelse i morgenh\u00e5r. Ja, hvem v\u00e6rner egentligt om det? V\u00e6rds\u00e6tter det? Eller ligefrem fremh\u00e6ver det? Niksen. Morgenh\u00e5r har kort levetid. Det angribes af kam og b\u00f8rste, vand og shampoo. F\u00f8nt\u00f8rrer tager over, voks og lak tvinger h\u00e5ret ind i nye kurver og kv\u00e6rner h\u00e5rfine og selvst\u00e6ndige initiativer v\u00e6k. Vum! \u2013 morgenh\u00e5ret er forduftet.<\/p>\n\n\n\n

Signe Adrian 2010<\/em><\/p>\n\n\n\n

Tusind tommelfingre<\/h3>\n\n\n\n

Som barn fik Signe Adrian ondt i hovedet af farven p\u00e5 en af hendes mors bluser. Og farverne g\u00f8r stadig et stort indtryk p\u00e5 hende, selvom gl\u00e6den i dag oftere kommer til udtryk gennem hendes udforskning af maleriets elementer i videste forstand.<\/p>\n\n\n\n

Derfor duver skiftevis florlette og massive farvefelter p\u00e5 hendes l\u00e6rreder, tunge tommelfingre s\u00e6tter deres aftryk, hurtigt, for derefter evigt at spille op til de lige linjer, til stregerne, der bliver til striber og l\u00e6gger sig i lag. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan er Signe Adrians malerier: p\u00e5 en gang linjeforl\u00f8b og unders\u00f8gelse, hastigt udf\u00f8rt og til stadighed nysgerrige. Det er denne leg med elementerne, denne fortl\u00f8bende udforskning af maleriets materialer, der i de seneste \u00e5r i stadig stigende grad har kilet sig ind i Signe Adrians liv. Selv betegner hun sit kunstneriske arbejde som laboratorieagtigt, for hun holder af at s\u00e6tte sig selv opgaver og derefter g\u00e5 n\u00e6rmest videnskabeligt til v\u00e6rks. Og det, der unders\u00f8ges og udforskes, er penself\u00f8ringens betydning, farvernes m\u00f8de, forskellige former for overfladetekstur, hvad valget af pensel betyder, hvordan transparens giver ny mening til tungere omr\u00e5der \u2013 eller ligefrem hvordan det r\u00e5 l\u00e6rred kan g\u00e5 i dialog med tungt bemalede omr\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n

Tag nu stregerne. De kan v\u00e6re tykke eller tynde eller m\u00e5ske transparente, de kan overlappe hinanden, ligge p\u00e6nt i striber eller kun r\u00f8re hinanden med en forsigtighed, som Signe Adrian kalder ballerinaagtig. Derefter melder n\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l sig, for hvor mange, eller hvor f\u00e5, streger skal der til? Adskillige afpr\u00f8vninger, og dermed v\u00e6rker, senere, har Signe Adrian k\u00f8rt linjen, stregen, s\u00e5 langt ud, at hun ikke kan flere af dem forel\u00f8big. Hun har v\u00e6ret omkring adskillige yderligheder, og m\u00e5ske er hun undervejs i arbejdet st\u00f8dt p\u00e5 former, farver eller andre elementer, der skal videreafpr\u00f8ves p\u00e5 nye l\u00e6rreder i andre kontekster.<\/p>\n\n\n\n

Man kan indl\u00e6se arven fra de amerikanske ‘Color Field’ malere, som Sam Francis, i Signe Adrians v\u00e6rker, eller man kan fors\u00f8ge at genfinde hendes farvebrug blandt yngre danske kunstnere. Men dybest set arbejder Signe Adrian i sit eget felt. Her henviser de mange tommelfingre, b\u00e5de i malerierne og i deres titler, til en vestreh\u00e5ndsklodsethed, som Signe Adrian til fulde vedkender sig. Hun betegner sig selv som en klumpfod, der g\u00f8r brug af de helt store armbev\u00e6gelser \u2013 og som derfor altid er den, der v\u00e6lter kaffekoppen. Men n\u00e5r man som Signe Adrian f\u00e5r \u00e5nden\u00f8d af farver afgr\u00e6nset pr\u00e6cist af malertape, s\u00e5 er det ikke s\u00e6rt at insistere netop p\u00e5 denne klodsethed, p\u00e5 at streger ikke beh\u00f8ver at ligge snorlige og at udefra kommende materialer som blyant, kuglepen og tusser, kan v\u00e6re en kickstarter for et maleri, selvom de egentlig ikke h\u00f8rer til p\u00e5 et l\u00e6rred, men traditionelt set er materialer for papirarbejder. Der er dog god mening i dette materiale cross over, for Signe Adrian arbejder med sit l\u00e6rred, s\u00e5dan som de fleste andre arbejder p\u00e5 papir: hurtigt og uden fortrydelsesret. Og s\u00e5 kan de transparente felter antage karakter af silkepapir, sart og gennemsigtigt, men ogs\u00e5 med sin egen helt s\u00e6regne styrke.<\/p>\n\n\n\n

En af de grundl\u00e6ggende udfordringer for en kunstner er at vide, hvorn\u00e5r et v\u00e6rk er f\u00e6rdigt. Og det g\u00e6lder ikke mindst, hvis man som Signe Adrian, arbejder nonfigurativt. Men her har hun en instinktiv fornemmelse af, hvorn\u00e5r v\u00e6rket klinger ud og hun har v\u00e6ret der \u2013 men ikke l\u00e6ngere er der. <\/p>\n\n\n\n

Trine Ross, kunstanmelder p\u00e5 Politiken, 2007<\/em><\/p>\n\n\n\n

All Thumbs \u2013 english version<\/h4>\n\n\n\n

When Signe Adrian was a child, her head ached from the colour of one of her mother\u2019s blouses. Colours still make a big impression on her, although now she finds expression through an exploration of painting\u2019s elements in the broadest sense. Gauzy areas alternate with solid bands of colour on her canvases. Heavy thumbs create urgent prints which interact with straight lines, brush strokes and layers of stripes.<\/p>\n\n\n\n

These are the paintings of Signe Adrian; the flow of a line and its analysis, vigorously executed, unceasingly curious. This toying with elements and an ongoing exploration of the materials of painting are increasingly a concern of the artist\u2019s work. She describes her work as being almost clinical in nature. She likes assigning herself exercises, which she then approaches quite systematically.<\/p>\n\n\n\n

Her work explores the significance of a brushstroke, the interaction of colour with various types of surface weave, the relevance of brush choice, how translucency can reinterpret heavier painting, and how the raw canvas can engage with heavily painted areas.<\/p>\n\n\n\n

Take the lines: they can be thick or thin or even diaphanous, they may overlap, lie neatly in stripes or barely touch each other with a delicacy that Signe Adrian describes as ballerina-like. This brings us to the next question. How many lines should there be? After many experiments and completed works, the line has been pushed to such an extreme by Signe Adrian that she can go no further with it for now. She has reached several limits and has perhaps in the process encountered shapes, colours and forms which will require exploration on new canvases and in other contexts.<\/p>\n\n\n\n

One can detect the legacy of American \u201cColor Field\u201d painters, like Sam Francis, in Signe Adrian’s works, or one can try to attribute the influence of colour to young Danish artists, however her work is true to herself. The many thumbprints in the paintings and the titles refer to a lefthanded gaucheness which Signe Adrian fully acknowledges. She portrays herself as a clubfoot, one who employs large gestures and who therefore is always the one overturning the coffee cup. But when like Signe Adrian you gasp at colours accurately defined by masking tape, it is not strange to insist precisely on this clumsiness, to emphasise that lines need not be straight and that extraneous materials such as pencil, pen and marker can kickstart a painting, though they are traditionally the materials of graphics, not canvas. Yet using these media makes sense as Signe Adrian works on canvas in the same way most people work on paper, quickly and without correction. The diaphanous areas assume the properties of tissuepaper, exquisite and ethereal, yet with their own idiosyncratic strength.<\/p>\n\n\n\n

A fundamental challenge for any artist is knowing when a piece of work is finished. Particularly, if like Signe Adrian one is working non-figuratively. However she has an innate sense of when the work ebbs and that she has been there \u2013 but is no longer.<\/p>\n\n\n\n

Trine Ross, Art Critic for Politiken, 2007<\/p>\n\n\n\n

Kirsten Rotb\u00f8ll Lassen og Signe Adrian i Pakhuset<\/h3>\n\n\n\n

Tilsyneladende forestiller Signe Adrians og Kirsten Rotb\u00f8ll Lassens billeder ikke noget. Billedernes kvaliteter \u2013 det anliggende de to kunstnere har med maleriet \u2013 er unders\u00f8gelser af farve, af farvers m\u00f8de i et billederum og forskellige m\u00e5der at komponere et billede p\u00e5 ud fra nogle selvskabte regler.<\/p>\n\n\n\n

De to kunstnere, der udstiller i f\u00e6llesskab i Pakhuset i Nyk\u00f8bing Sj\u00e6lland, arbejder i forskellige traditioner. Signe Adrian bruger bl\u00f8de, organiske former, mens Kirsten Rotb\u00f8ll Lassen arbejder med et stramt form-sprog, der har r\u00f8dder tilbage til det geometrisk funderede, nonfigurative maleri. Umiddelbart forestiller det ikke noget, men selv de russiske konstruktivister var motivisk optagede af maskiner og arkitektur og tanken om fremskridt og modernitet, og en maler som Richard Mortensen kunne eksempelvis v\u00e6re inspireret af landskaber, han var fortrolig med.<\/p>\n\n\n\n

Det beh\u00f8ver man ikke at vide for at f\u00e5 gl\u00e6de af at se p\u00e5 billederne, og noget tilsvarende g\u00f8r sig g\u00e6ldende for Signe Adrians og Kirsten Rotb\u00f8lls arbejder. De forestiller ikke noget, men der er en historie bag dem; som n\u00e6vnt nogle spilleregler der giver frihed frem for begr\u00e6nsninger. I deres billeder gennemarbejder de to kunstnere en motivisk tematik, som de varierer. Signe Adrian har s\u00e5ledes taget udgangspunkt i forskellige former for kropsbeh\u00e5ring, mens det bagvedliggende motiv hos Kirsten Rotb\u00f8ll er vinduet. Ser man billederne samlet som en maleriinstallation, bliver det motiviske udgangspunkt imidlertid tydeligt.<\/p>\n\n\n\n

I sine billeder har Signe Adrian v\u00e6ret optaget af formerne i de mange forskellige slags h\u00e5r, der findes. Det vi har p\u00e5 hovedet, under armene og mellem benene. Men til syvende og sidst er det kunstnerens mellemv\u00e6rende med farven og forskellige former for arbejdet med penslernes spor, der kan forme sig som m\u00f8det mellem forskellige farvers kvaliteter, n\u00e5r de bliver placeret ved siden af hinanden, h\u00e6nger som guirlander ned over billedfladen eller optr\u00e6der som koncentrerede farveeksplosioner p\u00e5 det hvide l\u00e6rred.<\/p>\n\n\n\n

Vinduet er et klassisk motiv i billedkunsten og kan till\u00e6gges mange symbolske betydninger; eksempelvis at v\u00e6re fanget i en bestemt situation og l\u00e6nges efter verden uden for, og det er i hvert fald \u00e9n af de associationer, man kan f\u00e5. Kirsten Rotb\u00f8ll Lassen maler vinduet set b\u00e5de ude fra og inde fra, men vinduerne er n\u00e6sten altid farvem\u00e6ssigt oplyst af noget, der kan minde os om gardiner og dermed f\u00e5 os til at t\u00e6nke p\u00e5, hvilke mennesker, der bor inden for murene. Hvem er det, der sidder der ved vinduet?<\/p>\n\n\n\n

F\u00e6lles for de to kunstnere er, at motivet er en undskyldning. Ved at arbejde konsekvent med den bagvedliggende id\u00e9 frig\u00f8res energien til at arbejde med farven som maleriets egentlige form\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

Torben Weirup \u2013 kunstkritiker ved Berlingske Tidende, forfatter \u2013 2010<\/em><\/p>\n\n\n\n

Fumlerier<\/h3>\n\n\n\n

Med krigsfor\u00e6ldre sidder det under huden: klip hul p\u00e5 tuben, der gemmer sig altid h\u00e5ndcreme i krogene. Den for korte badedragt kan vel klippes op til en BH i det mindste. Udnyt for Guds skyld papiret p\u00e5 begge sider. Helt ud til kanten og hov \u2013 et bart hj\u00f8rne \u2013 her kan bestemt klemmes en figur ind. Alt andet er fr\u00e5s! S\u00e5 h\u00f8rer jeg min mors stemme: \u201eSig mig, hvorfor maler pigebarnet ikke p\u00e5 hele l\u00e6rredet? Alt det r\u00e5 l\u00e6rred uden en eneste klat maling\u2026\u201c<\/p>\n\n\n\n

\u201eJo men,\u201c svarer jeg, \u201ese lige p\u00e5 et af nabobillederne. Her ligger lag p\u00e5 lag p\u00e5 lag. En masse lag kan overhovedet ikke ses. S\u00e6tter man monoklen for \u00f8jet, ser man, at der stikker en lille flig ud af en farve, der har v\u00e6ret s\u00e5 uheldig at ligge nederst i bunken. Men den skal n\u00f8dig klage: den er synlig. T\u00e6nk p\u00e5 de mange stakkels str\u00f8g, som fuldst\u00e6ndig er k\u00f8rt over af farve-damptromler og ingen \u2013 kun jeg som har haft fingre i dem \u2013 f\u00e5r dem nogensinde at se. Det er for alvor surt.\u201c<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske sp\u00f8rger \u00e9n og anden: Jamen, hvad er det egentlig hun er optaget af?
Det kan jeg da nemt svare p\u00e5. Det er noget s\u00e5 enkelt som kontraster. Helt overdreven megen maling, s\u00e5 man t\u00e6nker \u201es\u00e5 slap dog af, kone!\u201c og s\u00e5 modsat: s\u00e5 lidt maling som muligt. Florlet og massivt! Et lag og 46 lag. Bart \u2013 proppet.<\/p>\n\n\n\n

Mange farver \u2013 f\u00e5 farver (gr\u00e5t eller jordfarvet: Gab!)
Tykt \u2013 tyndt
Klare farver \u2013 grumsede farver
Vandret \u2013 lodret og cirklet
Tykke pensler \u2013 tynde pensler
Tungt \u2013 let
Mange forskellige farver side om side eller sortere og samle, s\u00e5 man skulle tro jeg havde f\u00e5et farve-reng\u00f8ringsvanvid. Bundte og blive katalog-agtig. <\/p>\n\n\n\n

Forresten: Hvad kan min arm? Den kan lave<\/p>\n\n\n\n

et str\u00f8g som stoppes med et kontant bev\u00e6gelse
et str\u00f8g som f\u00e5r lov at tone ud, blive fjerlet og som h\u00e5r i udstr\u00f8get
aflange buer og fummelfingre<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 kan den streger. Det er i sig selv en stor ting, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 mine bl\u00e6kregnings-opgaver i skolen, der vendte tilbage p\u00e5f\u00f8rt med \u201eDet er for gnidret. Ul\u00e6seligt. Streger laves med lineal.\u201c<\/p>\n\n\n\n

F\u00e6lles for malerierne er, at de er gjort med hurtige str\u00f8g. Vupti! Ingen sn\u00f8rklerier \u2013 og ingen fortrydelsesret. <\/p>\n\n\n\n

I mine titler har jeg insisteret p\u00e5 det kejtede, kluntede, gakkede, p\u00e5 klodsmajoren, de 10-tommelfingre p\u00e5 hver h\u00e5nd og ups’erne, Derfor titler som Mess Up!, All Thumbs, Oops og Hodge podge. <\/p>\n\n\n\n

Signe Adrian \u2013 om sit billedunivers<\/em> 2010<\/em><\/p>\n\n\n\n

Knitwear’s Nightmare<\/h3>\n\n\n\n

I serien Knitwear\u2019s Nightmare unders\u00f8ger jeg kontrasterne i strik, en skitseagtig tegning, krusseduller p\u00e5 hvidt papir, akrylmaling, tekst og maleri. I tegningerne leger jeg med ramme-gr\u00e6nsen mellem billedet indenfor og den strikkede virkelighed udenfor. Gad vide, hvor meget jeg kan hive eller sk\u00e6vvride i strikket\u00f8jet eller havehegnet? Og hvad med overgangene mellem blyant og \u00e6gte lynl\u00e5s eller den flakkende tyndslidte garn-ende? I malerierne buldrer det l\u00f8s med akrylmaling, tusch og blyant. <\/p>\n\n\n\n

Jeg er optaget af, hvad elementerne kan sammen og af fummelv\u00e6rk og pr\u00e6cision. Noget fummelv\u00e6rk er bare bedre end andet, men hvorn\u00e5r lykkes det egentligt? Af og til g\u00e5r det galt. Andre gange stikker fummel-strikket\u00f8jet helt af! Hvert v\u00e6rk er forsynet med en kort tekst, som bokser med sprogets lydside, s\u00e5 tungen sl\u00e5r knuder. <\/p>\n\n\n\n

V\u00e6rkerne i Knitwear\u2019s Nightmare er en insisteren p\u00e5 det b\u00e5tnakkede og uperfekte. Hverdagens sm\u00e5 og store ulykker i strikket\u00f8jets liv er udf\u00f8rt hastigt og let. Der er tale om en hyldest til det b\u00f8vlede og hverdagens poetiske fumlerier. <\/p>\n\n\n\n

Signe Adrian 2023<\/p>\n\n\n\n

Se omtale i Kunstavisen <\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Morgenh\u00e5r Kunsthistorikeren Kunsthistorien har h\u00e5ret ofte spillet rollen som det sted, drifterne gemmer sig. Og er h\u00e5ret uredt og uglet, s\u00e5dan som det oftest er efter s\u00f8vn\u00aden, er symbolikken s\u00e5 meget mere dramatisk. H\u00e5rets po\u00adten\u00adtiale ses tydeligt i de mange versioner af \u2018Samson og De\u00adli\u00adlah\u2019, fra Cranach den \u00c6ldre over Rubens til moderne ma\u00adle\u00adr\u00ade som […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":4,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"class_list":["post-64","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/signeadrian.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/64","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/signeadrian.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/signeadrian.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/signeadrian.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/signeadrian.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=64"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/signeadrian.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/64\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":627,"href":"https:\/\/signeadrian.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/64\/revisions\/627"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/signeadrian.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=64"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}