Signe Adrian

Med krigsforældre sidder det under huden: klip hul på tuben, der gemmer sig altid håndcreme i krogene. Den for korte badedragt kan vel klippes op til en BH i det mindste. Udnyt for Guds skyld papiret på begge sider. Helt ud til kanten og hov – et bart hjørne – her kan bestemt klemmes en figur ind. Alt andet er frås! Så hører jeg min mors stemme: „Sig mig, hvorfor maler pigebarnet ikke på hele lærredet? Alt det rå lærred uden en eneste klat maling…“

„Jo men,“ svarer jeg, „se lige på et af nabobillederne. Her ligger lag på lag på lag. En masse lag kan overhovedet ikke ses. Sætter man monoklen for øjet, ser man, at der stikker en lille flig ud af en farve, der har været så uheldig at ligge nederst i bunken. Men den skal nødig klage: den er synlig. Tænk på de mange stakkels strøg, som fuldstændig er kørt over af farve-damptromler og ingen – kun jeg som har haft fingre i dem – får dem nogensinde at se. Det er for alvor surt.“

Måske spørger én og anden: Jamen, hvad er det egentlig hun er optaget af?
Det kan jeg da nemt svare på. Det er noget så enkelt som kontraster. Helt overdreven megen maling, så man tænker „så slap dog af, kone!“ og så modsat: så lidt maling som muligt. Florlet og massivt! Et lag og 46 lag. Bart – proppet.

Mange farver – få farver (gråt eller jordfarvet: Gab!)
Tykt – tyndt
Klare farver – grumsede farver
Vandret – lodret og cirklet
Tykke pensler – tynde pensler
Tungt – let
Mange forskellige farver side om side eller sortere og samle, så man skulle tro jeg havde fået farve-rengøringsvanvid. Bundte og blive katalog-agtig.

Forresten: Hvad kan min arm? Den kan lave

et strøg som stoppes med et kontant bevægelse
et strøg som får lov at tone ud, blive fjerlet og som hår i udstrøget
aflange buer og fummelfingre

Og så kan den streger. Det er i sig selv en stor ting, når man tænker på mine blækregnings-opgaver i skolen, der vendte tilbage påført med „Det er for gnidret. Ulæseligt. Streger laves med lineal.“

Fælles for malerierne er, at de er gjort med hurtige strøg. Vupti! Ingen snørklerier – og ingen fortrydelsesret.

I mine titler har jeg insisteret på det kejtede, kluntede, gakkede, på klodsmajoren, de 10-tommelfingre på hver hånd og ups'erne, Derfor titler som Mess Up!, All Thumbs, Oops og Hodge podge.