Signe Adrian

Kirsten Rotbøll Lassen og Signe Adrian i Pakhuset

Tilsyneladende forestiller Signe Adrians og Kirsten Rotbøll Lassens billeder ikke noget. Billedernes kvaliteter – det anliggende de to kunstnere har med maleriet – er undersøgelser af farve, af farvers møde i et billederum og forskellige måder at komponere et billede på ud fra nogle selvskabte regler.

De to kunstnere, der udstiller i fællesskab i Pakhuset i Nykøbing Sjælland, arbejder i forskellige traditioner. Signe Adrian bruger bløde, organiske former, mens Kirsten Rotbøll Lassen arbejder med et stramt form-sprog, der har rødder tilbage til det geometrisk funderede, nonfigurative maleri. Umiddelbart forestiller det ikke noget, men selv de russiske konstruktivister var motivisk optagede af maskiner og arkitektur og tanken om fremskridt og modernitet, og en maler som Richard Mortensen kunne eksempelvis være inspireret af landskaber, han var fortrolig med.

Det behøver man ikke at vide for at få glæde af at se på billederne, og noget tilsvarende gør sig gældende for Signe Adrians og Kirsten Rotbølls arbejder. De forestiller ikke noget, men der er en historie bag dem; som nævnt nogle spilleregler der giver frihed frem for begrænsninger. I deres billeder gennemarbejder de to kunstnere en motivisk tematik, som de varierer. Signe Adrian har således taget udgangspunkt i forskellige former for kropsbehåring, mens det bagvedliggende motiv hos Kirsten Rotbøll er vinduet. Ser man billederne samlet som en maleriinstallation, bliver det motiviske udgangspunkt imidlertid tydeligt.

I sine billeder har Signe Adrian været optaget af formerne i de mange forskellige slags hår, der findes. Det vi har på hovedet, under armene og mellem benene. Men til syvende og sidst er det kunstnerens mellemværende med farven og forskellige former for arbejdet med penslernes spor, der kan forme sig som mødet mellem forskellige farvers kvaliteter, når de bliver placeret ved siden af hinanden, hænger som guirlander ned over billedfladen eller optræder som koncentrerede farveeksplosioner på det hvide lærred.

Vinduet er et klassisk motiv i billedkunsten og kan tillægges mange symbolske betydninger; eksempelvis at være fanget i en bestemt situation og længes efter verden uden for, og det er i hvert fald én af de associationer, man kan få. Kirsten Rotbøll Lassen maler vinduet set både ude fra og inde fra, men vinduerne er næsten altid farvemæssigt oplyst af noget, der kan minde os om gardiner og dermed få os til at tænke på, hvilke mennesker, der bor inden for murene. Hvem er det, der sidder der ved vinduet?

Fælles for de to kunstnere er, at motivet er en undskyldning. Ved at arbejde konsekvent med den bagvedliggende idé frigøres energien til at arbejde med farven som maleriets egentlige formål.

Torben Weirup – kunstkritiker ved Berlingske Tidende, forfatter – 2010

 

 

pakhuset1pakhuset2

Pakhuset, Nykøbing Sjælland 2010. Foto: Marianne Diers